Gør det selv
Mal selv. Mal ordentligt.
Et godt malerresultat handler mest om forberedelse og tålmodighed, ikke om talent. Her er guiden til at male vægge, lofter og træværk, så det holder og ser pænt ud, også når lyset falder på skrå.
Rækkefølgen, der virker
- Ryd og afdækMøbler ud eller midt i rummet, gulv og kontakter dækket.
- Vask og reparerAfvask fedt og snavs, fyld huller og revner.
- Slib og støv afSlib spartel og blanke flader, fjern alt støv.
- GrundNye, spartlede eller sugende flader og pletter.
- Mal ovenfraLoftet først, så væggene og træværket til sidst.
Hvor meget skal du bruge?
Den mest almindelige fejl er at købe for lidt maling og løbe tør midt på en væg. Mål rummet, træk døre og vinduer fra, og gang med antal lag. Hvor langt en liter rækker, står på spanden. Vores beregner gør det for dig.
Mat eller blank?
Glanstallet på spanden fortæller, hvor blank malingen bliver. Jo lavere tal, jo mere mat. Mat maling skjuler ujævnheder i væggen, mens en blankere maling tåler mere afvaskning. Derfor bruges mat maling typisk på lofter, og blankere maling på træværk, døre og i køkken og bad.